"Robert Kincaid var i gang med øl nummer to og ved at pakke kameraerne ned, da hun kom ind i køkkenet. Han så op på hende.»Almægtige himmel« sagde han lavmælt. Alle følelser, al søgen, alle refleksioner, et helt livs følelser og søgen og refleksion smeltede sammen i det øjeblik. Og han forelskede sig i Francesca Johnson, en landmandskone, i Madison County, Iowa, meget langt fra Napoli."
Broerne i Madison County fortæller om et tilfældigt møde mellem to mennesker, der satte sig dybe spor i resten af deres liv, og som først kom for en dag, da begge var døde. Francesca Johnson og Robert Kincaids kærlighedshistorie blev udødeliggjort i filmen af samme navn med Meryl Streep i rollen som Francesca Johnson og Clint Eastwood som fotografen Robert Kincaid.
En velskrevet og fascinerende historie, som man næsten ikke kan undgå at blive bevæget af. Lone Krøgh, boganmelder fra bibliotekerne.