Alle tiders Emma Gad. Det er mere end 80 år siden, Emma Gad døde. Berømt blev hun for sin bog Takt og Tone, som udkom i 1918 og stadig genoptrykkes.
Mindre kendt er den flittige admiralinde for sit store engagement i samfundet, for sin rolle som en af landets første kvindelige journalister og for sine talrige skuespil, der blev opført rundt om på hovedstadens teatre og hyppigt kommenteret i landets aviser.
Forfatteren Mette Winge er dykket ned i Emma Gads liv og giver i denne bog et levende portræt af en kvinde, som kunne, ville og turde.