I oktober 1977 begik de ledende terrorister i Rote Armee Fraktion selvmord i Stammheimfængslet i Tyskland.
Det var højdepunktet i et drama, der gjorde terror til en varig del af det politiske landskab i Europa. RAF åbnede døren for mellemøstlige terrorgrupper, der ramte os med store aktioner som den blodige gidseltagning ved OL i München i 1972, tilfangetagelsen af OPEC-landenes olieministre i Wien i 1975, bortførelsen af et Air France-fly til Entebbe i 1976 og kapringen af et lufthansafly med mere end 80 passagerer i 1977.
Frem til 1998 fortsatte næste generation af RAF med at trække sit blodspor gennem Tyskland. Til slut opløste de sig selv.
Den fremadskridende katastrofe skildres gennem portrætter af tragediens hovedpersoner, Ulrike Meinhof, Gudrun Ensslin og Andreas Baader. Men også den næste generation, der stod bag nogle af RAF´s værste forbrydelser, Stefan Wisniewski, Birgit Hogefeld og Karl-Heinz Dellwo, får mund og mæle i Peter Wivels bog om tre årtiers kamp mod demokratiet i Tyskland.