Vi er i 1950’ernes Århus mellem efterkrigstidens optimisme og den kolde krig. Gruekedlen er udskiftet med vaskemaskinen, og det er moderne at være slank. Den følsomme og livlige Maria, der har drengen Simon med den fraværende lægestuderende Johan, mærker i en række varme somre den begyndende frihed – og dens omkostninger.
I villa-kollektivet i Risskov bliver der danset foxtrot, mens ægteskabet med Johan kæntrer i takt med hans sidespring og tidens jazzmelodier. Kærligheden kører i karrusel, og der danses for at opnå den, i dette tredje og afsluttende bind i Birte Blønds trilogi om Marias opvækst og ungdom i Århus og grænselandet.
Birte Blønd skriver rigtig godt, så godt at læserens opmærksomhed holdes, selvom der ikke foregår det store i historien. ... Det er en sympatisk bog, retter sig nok mest til de læsere, der er af samme årgang og måske har en baggrund som hovedfiguren. Beth Høst, lektør.
Grænsegænger af Birte Blønd
Skillelinier af Birte Blønd