Koontz har endnu engang skrevet en nervepirrende spændingsroman, om hvordan et lille samfund reagerer i en ekstrem situation og stillet overfor ukendte fjender.
En nat vågner Molly og Neil Sloan op til et afsindigt regnvejr og en mærkelig duft, der hænger i luften. Mens regnen bliver ved med at falde over deres hjem i Californiens bjerge, lytter de til radiostationens reportager om ekstreme vejrforhold kloden over. I nattens løb mister de deres radio- og tv-forbindelse, og inden længe ryger deres internetforbindelse også.
Da dagen begynder at gry drager Molly og Neil mod den nærmeste bjergby for sammen med deres naboer at stå sammen mod den ukendte fare, der lurer udenfor. Med den ubønhørlige regn er fulgt en tæt lilla tåge, der har forvandlet den hyggelige by til en spøgelsesagtig labyrint. En større forsamling af byens indbyggere finde de i færd med en rådslagning på den lokale bar, men der hersker ikke enighed om, hvordan de skal gribe situationen an. Stærkt foruroligende er det, at nogle af dem nærmest har skiftet personlighed, og Molly og Neil beslutter sig for på egen hånd at drage ud i den uhyggelige, øde by for at redde de børn, som de kan finde.