Fire mennesker uden noget til fælles mødes på en græsk taverna i bjergene over den lille by Aghia Ann. De har hver især forladt deres hjem og gamle liv i henholdsvis Irland, USA, Tyskland og England, da en overvældende tragedie uventet fører dem sammen.
Fiona er en ung sygeplejerske, der kæmper for at få sin families accept af de valg, hun har truffet. Thomas savner sin lille søn og frygter, at hans ekskone vil komme imellem dem. Elsa har opsagt sit job som tv-kommentator, men der er en fra hendes fortid, der ikke vil lade hende være i fred. Og den generte, stille David er fast besluttet på at gøre op med sin dominerende far. Sammen med disse fire har vi Andreas, ejeren af tavernaen, som savner sin søn, der forlod hjemmet ni år tidligere og ikke siden har ladet høre fra sig.
Nattens regn og stjerner er historier om en sommer og fire mennesker, hvis liv er kaos. Ved hjælp af Vonnie, en midaldrende irsk kvinde, der er bosiddende i landsbyen og nu også så godt som indfødt græker, finder de løsninger på deres problemer – dog ikke de løsninger, de måske havde forventet.
Pressen skrev:
Bogen er velskrevet, den er underholdende og medrivende, den kalder på mange følelser fra vrede til smil og tårer. Man må lade Maeve Binchy, at hun kan skrue en både læseværdig og troværdig underholdningsroman sammen. Elsebeth Kristensen (Lektørudtalelse).