En kvælende varm sommermorgen finder en lille dreng liget af en mishandlet ung pige i en af Fjällbackas kløfter. Politiet alarmeres, og mellem klippefremspringene graver de skeletrester af yderligere to piger op. Pigernes radbrækkede knogler tyder på, at de for flere år tilbage er blevet tortureret til døde på samme forfærdelige måde.
Makkerparret Patrik Hedström og politiassistenten Martin Molin fra Tanumshede politi sættes på sagen. Som efterforskningen skrider frem, peger flere og flere spor hen imod Fjällbackas lokale præstefamilie. Mistroen og angsten pibler frem i den lille by, og da endnu en ung pige sporløst forsvinder, begynder et dramatisk kapløb med tiden. Skal synderen findes i det puritanske miljø, eller kopierer en sindssyg galning fortidens makabre mord?
Prædikanten er den anden bog om politimanden Patrik Hedström og forfatteren Erica Falck.
Bibliotekslydbog