Rachel Walsh er midt i tyverne. Hun bor i New York og er vild med Luke Costello, også selv om han går klædt som en skuespiller i en gammel Western-film. Og så er hun ret glad for euforiserende stoffer.
Rachels familie og den veninde, hun deler lejlighed med, mener, at hendes stofmisbrug er kommet fuldstændig ud af kontrol. Så de overtaler hende til at tage med hjem til Irland, hvor de tvangsindlægger hende på en afvænningsklinik langt ude på landet. Rachel er ude af sig selv af raseri over denne utidige indblanding: Hvad bilder de sig ind? Kan hun måske ikke selv styre sit liv???
På den anden side, tænker hun, er afvænningskliniker jo berømte for deres celebre "gæster", rockstjerner, skuespillere og andet godtfolk, der også har sniffet en bane kokain for meget. Og det ville måske gøre godt med en lille luksusferie…
Rachel bliver støt og roligt ført fra stofmisbrugets tåger og ind i voksenlivet, via en kærlighedshistorie eller to, og opholdet bliver ikke helt så glamourøst, som hun havde forestillet sig.…
...skrevet på hendes egne erfaringer omkring misbrugsafvænning. Men det forhindrer den faktisk ikke i også at være ironisk, desperat, inderlig menneskelig og morsom, om end humoren sine steder er kulsort. Beth Høst, lektør.