Året er 1942, og samarbejdspolitikken er så godt som ophørt. I skingre toner kræver de danske nazister en løsning, mens Frikorpset huserer i gaderne.
På Station 7 på Østerbro kæmper kriminalbetjent Bjørner og hans kolleger for at holde trit med det voksende antal forbrydelser, som bl.a. vareknapheden er med til at skabe. Samtidig florerer sortbørshandelen, uden at nogen for alvor kan stille noget op.
Men under opklaringen af et røverisk overfald på et kontorbud kommer der overraskende en række nye forbrydelser for dagen – åger, opkøb af rationeringskort, omsmeltning af stjålent sølvtøj og svindel med brændsel. Bjørner bliver klar over, at han er på sporet af en lille, men effektiv sortbørsbande, og langsomt begynder han at stramme nettet.
Slagteren fra Ryesgade er tredje selvstændige bind i en serie politiromaner fra besættelsestidens København med fællestitlen "Mørketid".
"Han skriver godt og giver et grundigt tidsbillede og udover at fungere glimrende som krimier kan målgruppen roligt udvides til historisk interesserede generelt". Bibliotekernes lektør.