Året er 1311, og i Stilhedens tårn på Okumichi-klanens slot, Spurvenes Sky, sidder en kvinde og tænker på den fremtid, hun kan se, men ikke ændre. Fru Shizuka var den første i klanen, der var velsignet/forbandet med evnen til om ikke ligefrem at kunne se, hvad der endnu ikke er sket, så i glimt at få billeder af, hvordan det vil gå. Nu er brudstykkerne ved at danne et færdigt billede, og fru Shizuka er bedrøvet.
Seks hundrede år efter falder fru Shizukas fremskrevne klanhistorie i den amerikanske missionær Emily Gibsons hænder. Opgøret om shogunatet i Japan er ved at være forbi, og Genji, det nuværende overhoved for klanen, er på den sejrende side. Og Emily, som opfyldte en af Genjis visioner og reddede hans liv, har besluttet at blive i Japan som Genjis gæst.
Emily begynder at oversætte skriftet og bliver hurtigt opslugt af fortællingen om Okumichi-klanens aner, heltemod og forbudte kærlighed. Desto dybere hun trænger ind i de skrøbelige dokumenter, desto mere kan hun se sin egen livshistorie i dem, og som fortid, nutid og fremtid kolliderer – med Genji som opmærksom tilskuer – afdækkes en skjult fortælling langsomt og med den en hemmeligholdt profeti, som langt om længe vil blive afsløret.
Stilhedens Tårn er en fortsættelse til Spurvenes Sky, men en fortsættelse, der springer tilbage i tiden og giver svaret på de gåder, der ikke blev afsløret i første bog. Stilhedens Tårn kan dog sagtens læses som selvstændig bog.
Flot historisk roman fortalt af Matsuoka.