Til sidst har den 84-årige Victor Clausen som hovedperson. Han er en åndsfrisk tænkende, tidligere kontorchef, nu svækket og alene. Tiden er kommet, da samfundet skal støtte ham. Hvordan oplever han det?
I sin nye roman følger Asger Baunsbak-Jensen de sidste døgn i en kræftsyg enkemands tilværelse på et plejehjem. Forfatteren sætter sig i den døendes sted og skildrer med indlevelse Victor Clausens refleksioner. Hvordan ser verden ud indefra hos denne hjælpeløse, lidende men stærke personlighed, inden døden indtræffer? Hvordan ser han plejehjemmet og dets personale?
Romanen kaster et skarpt lys på de fysiske og psykiske vilkår, der i dag bydes en gruppe af de mest værgeløse i dagens Danmark. Ikke af ond vilje, men i en uvidenhed, som udmønter sig i en hjerteskærende mangel på respekt for det enkelte menneskes personlighed og integritet. Med en enestående indlevelse siges det så enkelt og så smertefuldt, hvordan den sidste tid opleves.
Det er en stærk roman... Anny Skov Madsen, lektør.