For første gang skriver en dansk efterretningschef sine erindringer. Hans Jørgen Bonnichsen, tidl. chef i PET, åbner døren til sit eget liv, som han åbnede PET's dør for offentligheden.

Han fortæller om den lille dreng Hans Jørgen, der lige efter 2. Verdenskrigs slutning så sin mors halvbror vinke fra en fængselscelle uden at forstå hvorfor. Han fortæller om sin flirt med venstrefløjen som ung, og han fortæller om sit lange politisk liv, hvor halvdelen blev tilbragt på Rejseholdet og sluttede i PET.

Hånden viser et menneske, der har mødt ondskaben i dens reneste form og alligevel formået at holde sin egen integritet intakt. Et menneske, der har taget turen fra 2. Verdenskrig over Den Kolde Krig til krigen mod terror – en tur, han i dag forholder sig både kritisk og reflekterende til.

B's afdæmpede indtrængende stil og livslange insisteren på et tolerant menneskesyn ofte med påvisning af forudgående omsorgsvigt bag forbryderen gør stort indtryk. En spændende sympatisk bog med appel til erindringslæsere med interesse for politiarbejde. Lektørudtalelsen.

Bibliotekslydbog